Swaplån i andelsboligforeninger
Her får du et nemt overblik over hvad et swaplån er, hvorfor nogle andelsboligforeninger har dem og hvordan det kan påvirke dig som andelsbolighaver.
Hvad er et swaplån?
Hvad er fordelen ved det?
Hvordan fungerer swaplånet?
Når en andelsboligforening har et variabelt forrentet realkreditlån og ønsker at skifte til en fast rente, indgår foreningen en separat renteswap-aftale med banken eller realkreditinstituttet. I praksis fungerer det sådan, at foreningen betaler en fast rente til banken, mens banken betaler den variable rente (typisk baseret på CIBOR eller en lignende reference) tilbage til foreningen. De to rentebetalinger modregnes løbende, så foreningen reelt kun har én nettoydelse.
Hvordan fastsættes renten på swaplånet?
Den faste rente fastsættes på indgåelsestidspunktet ud fra den aktuelle swap-kurve. Swap-kurven afspejler markedets forventning til den gennemsnitlige variable rente over den pågældende periode. På denne måde fastsættes den faste rente således, at den i gennemsnit matcher den forventende udvikling i den variabel rente. Derfor vil den faste rente for en 30-årig swap typisk være anderledes end for en 10-årig swap, fordi den tager højde for forventet renteudvikling over en længere horisont. Den faste rente vælges præcist, så værdien af swappen ved indgåelsen er nul (netto nulværdi). Det betyder, at nutidsværdien af de forventede faste betalinger præcis modsvarer nutidsværdien af de forventede variable betalinger. På den måde er aftalen fair for begge parter fra starten. Resultatet: Foreningen får en fast og forudsigelig effektiv rente i hele perioden – uden at det oprindelige variable lån ændres. Eksempler på aktuelle swap-renter (markedsdata) kan ses her:
SEB Swap Rates
Cbonds Swap Indexes
Hvordan påvirker swaplånet foreningens økonomi?
Swappen sikrer, at foreningens effektive renteudgift altid er den aftalte faste rente – uanset hvad der sker med markedsrenten. Stiger den variable rente (f.eks. fra 2 % til 5 %):
- Foreningen betaler stadig kun den faste rente (lad os sige 3,5 %). Swappen giver et positivt nettopengestrøm (foreningen modtager differencen fra banken). Foreningen tjener dermed penge sammenlignet med at have beholdt det rene variable lån.
- Falder den variable rente (f.eks. til 1 %): Foreningen betaler fortsat den højere faste rente. Swappen giver et negativt nettopengestrøm (foreningen betaler differencen til banken). Foreningen mister dermed penge sammenlignet med det variable lån.
Resultatet er stabil boligafgift, men en asymmetrisk økonomisk effekt, der kommer til udtryk i swappens markedsværdi.
Hvad er swaplånets "markedsværdi"?
Markedsværdien af swaplånet er nutidsværdien af alle forventede fremtidige nettopengestrømme fra swapaftalen. Den viser med andre ord hvad foreningen ville tjene, eller miste, hvis den skulle ud af aftalen her og nu. Markedsværdien ændrer sig løbende:
- Stiger markedsrenterne → Markedsværdien bliver positiv.
Andelsboligforeningen tjener penge på swappen.
Markedsværdien øger andelsboligforeningens samlede formue. - Falder markedsrenterne → Markedsværdien bliver negativ.
Andelsboligforeningen mister penge på swappen.
Markedsværidien sænker andelsboligforeningens samlede formue.
Markedsværdien ændrer sig løbende i takt med renteudviklingen på markedet. Mange andelsboligforeninger har meget store lån – ofte flere hundrede millioner kroner. Selv moderate renteændringer kan derfor få markedsværdien af swappen til at svinge med millioner af kroner, og dermed påvirke foreningens formue (på papiret) og derved andelskronen.
Sådan påvirker swaplånet andelshaverne
I en andelsboligforening indgår swappens markedsværdi i foreningens regnskab (balancen). Det er fordi markedsværdien repræsenterer en reel økonomisk forpligtelse eller fordel, som foreningen har indgået.
- Negativ markedsværdi → indregnes som en gældsforpligtelse (ofte opdelt i kortfristet og langfristet del).
- Positiv markedsværdi → indregnes som et finansielt anlægsaktiv.
Tidligere sager mod banker
Gennem årene har der været flere retssager, hvor andelsboligforeninger har sagsøgt banker og realkreditinstitutter for mangelfuld rådgivning i forbindelse med renteswap-aftaler. Mange foreninger har anført, at de ikke blev tilstrækkeligt informeret om risikoen for store negative markedsværdier ved rentefald, inkonvertibiliteten (vanskeligheden ved at komme ud af aftalen) og den begrænsede fleksibilitet.Det mest kendte eksempel er sagen om Andelsboligforeningen AB Engskoven (Skødstrup):Foreningen indgik en renteswap-aftale med Jyske Bank i 2006.
Da renterne faldt, blev swappen kraftigt negativ, og foreningen sagsøgte banken for mangelfuld rådgivning.
- I 2014 vandt foreningen i byretten (Jyske Bank blev dømt til erstatning).
- I 2015 tabte foreningen i Vestre Landsret.
- I 2017 tabte foreningen også i Højesteret
Kilde: https://www.andelsportal.dk/nyheder/engskoven-taber-swapsag-i-landsretten/
Professionel vurdering
Har du brug for en professionel til at se på swaplån og vurdere din risiko, når du køber andelsbolig? Få hjælp af en professionel boligjurist med 25 års erfaring med bolighandel. Så får du en grundig gennemgå alle dokumenterne, der sikrer at alt er på plads, før du køber andelsbolig.
